Jobannonce: Miljøstyrelsen søger kontorchef til Cirkulær Økonomi og Affald

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen søger kontorchef til Cirkulær Økonomi og Affald

Odense

Vil du stå i spidsen for at skabe gode rammebetingelser for affaldssektoren? Har du faglig forståelse, udsyn, gode lederkompetencer og gennemslagskraft? Så er du måske den nye kontorchef i enheden for Cirkulær Økonomi og Affald i Miljøstyrelsen.

Du bliver kontorchef i enheden Cirkulær Økonomi og Affald og referer til den relevante vicedirektør. Cirkulær Økonomi og Affald består af to kontorchefer, hvoraf du er den ene. Herudover er der fire funktionsledere og ca. 50 medarbejdere. Cirkulær Økonomi og Affald er en del af Center for Grøn Produktion.

Du vil få personalelederansvar for 2 funktionsledere og ca. halvdelen af medarbejderne. I tæt samarbejde med en anden kontorchef får du det overordnede ansvar for at sikre fremdrift og kvalitet i enhedens mange komplekse sagsområder. Du vil indgå i et tæt samarbejde med en række andre enheder i Miljøministeriet.