Jobannonce: Driftslederassistent

Boliggården

Driftslederassistent

Helsingør

Er du parat til at tage et medansvar for den daglige drift på et af vores driftskontorer? Kan du kommunikere med mange forskellige mennesker og sikre, at vores beboere får en professionel behandling i forbindelse med flyttesyn? Og mestrer du både de praktiske opgaver ude i boligområderne og de administrative opgaver på driftskontoret, så er du måske vores nye driftslederassistent.

I samarbejde med driftslederen har du ansvaret for den daglige drift. Dine primære opgaver vil være at:

  • Sørge for, at teamet af ejendomsfunktionærer fungerer tilfredsstillende og udfører de planlagte opgaver
  • Gennemføre fraflytningssyn, rekvirere håndværkere og følge op på, at lejemålet igen kan udlejes
  • Udføre administrative opgaver på driftskontoret, herunder forsikringssager, opfølgning på drifts- og vedligeholdelsesplaner og anden sagsbehandling