Jobannonce: Familiepædagog - en nyoprettet stilling i dagplejen

Ikast-Brande Kommune

Familiepædagog - en nyoprettet stilling i dagplejen

Ikast-Brandes kommunale Dagpleje opretter en stilling som Familiepædagog. Det er en nyoprettet stilling, og stillingens indhold vil blive udformet i samarbejde med den kommende Familiepædagog.

Som Familiepædagog i dagplejen vil man, i tæt samarbejde med den nuværende ressourcepædagog og dagplejelederen, udvikle stillingen over det kommende år, ud fra det oplevede behov.

Målgruppen er familier, der f.eks. er usikre på at være forældre.
Familier med skrøbelig eller overbeskyttende tilknytning til barnet. Familier med en autoritær eller eftergivende opdragelsesstil, med mange konflikter til følge.

Familiepædagogen forventes at deltage i uddannelse, temadage, efteruddannelse.
Familiepædagogen forventes at indgå i den samlede personalegruppe, der understøter dagplejernes arbejde med dagplejebørnene.