Jobannonce: Medarbejdere til det Tværgående Team De Tre Ege og Nordhøj

Frederikssund Kommune

Medarbejdere til det Tværgående Team De Tre Ege og Nordhøj

Jægerspris og Skibby

Spændende stillinger som sjældent bliver slået op

Du vil blive en del af det Tværgående Team, som består af to dagvagter og to aftenvagter på hvert center.

Stillingen er en ny måde at arbejde med interne vikarer og aktiviteter på. Du vil derfor være med til at udvikle denne nye spændende funktion i tæt samarbejde med pædagoger, centerterapeuter samt områdeleder.

Den enkelte borgers livshistorie, ressourcer og behov er udgangspunkt for den omsorg og pleje, vi tilbyder.

Vi ønsker at styrke livskvaliteten for den enkelte borger gennem aktiviteter som skaber gode oplevelser, relationer og socialt samvær, så den personlige og sociale trivsel styrkes i dagligdagen. Alle ældre er forskellige, og aktiviteterne skal tage udgangspunkt i det, som har betydning for den enkelte.