Jobannonce: Private Label Sourcer

Lemvigh-Müller A/S

Private Label Sourcer

Herlev eller Kolding

Har du erfaring med private label-sourcing? Er du en stærk kommunikator? Og vil du være med til at opbygge et strategisk fokusområde i Lemvigh-Müller?

Lemvigh-Müller er midt i en spændende transformationsproces. Ambitionen er at blive førende indenfor digitalisering, den grønne agenda og kundeoplevelser, så vi kan sikre og styrke vores position som den bedste forretningspartner for vores kunder i industrien, byggeriet og installationssektoren. Det handler også om at skabe værdi for kunderne og dække deres behov gennem unikke produkter og egne brands, som differentierer os i markedet, og vi etablerer nu et nyt private label-team som del af vores Marked-Indkøb-organisation.

Til teamet søger vi en stærk sourcer til at arbejde proaktivt med strategisk indkøb af produkter indenfor kategorierne el-teknik, vvs, værktøj og tekniske artikler.