Jobannonce: Teamleder til Fælles Team Nat og sygeplejerskerne på Esehuset

Esbjerg Kommune

Teamleder til Fælles Team Nat og sygeplejerskerne på Esehuset

Vil du være med til at fremtidssikre Sygeplejen i Esbjerg Kommune, og har du lyst til at være en del af en kommune, som nationalt er anerkendt og respekteret for at gå foran i den faglige udvikling af den kommunale sygepleje til kommunale borgere - så har du chancen nu!

De opgaver, der overdrages fra sygehus til kommune, kræver i dag et højt basis- og specialiseringsniveau hos sundhedspersonalet i forhold til fagligt at kunne håndtere opgaverne i det nære sundhedsvæsen hele døgnet. Sygeplejen i Esbjerg Kommune er derfor centraliseret som en selvstændig enhed og er stadig i en udviklingsfase, hvor vi bl.a. løfter basisniveauet hos sygeplejerskerne gennem en specialuddannelse samt udvikler og implementerer sygeplejefaglige indsatser i kommunens sygeplejeklinikker samt i akutfunktionen.

Vi søger en teamleder til Fælles Team Nat og sygeplejerskerne på Esehuset med tiltrædelse den 1. maj 2021.