Jobannonce: Training engineer/coordinator til vores tekniske afdeling

AB Inventech A/S

Training engineer/coordinator til vores tekniske afdeling

Ikast

Ønsker du et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et inspirerende miljø hos et af Danmarks førende automationshuse, så kontakt os eller send din ansøgning til nedenstående job.

Vi søger en Training Engineer/Coordinator med en bred vifte af kompetencer inden for træning/uddannelse i brug af maskinanlæg. Personen vi søger, skal have lyst og vilje til at bidrage til den fortsatte udvikling og vækst hos AB Inventech A/S. Der er tale om et job med fokus på at uddanne vores kunders tekniske personale samt understøtte kompetenceudvikling af vores egne medarbejdere.

Medarbejderen skal sikre udarbejdelsen og implementeringen af interne og eksterne træningsprogrammer i forhold til fastlagte aftaler med kunderne og interne retningslinjer.