Jobannonce: Genopslag - Områdeleder til Greve Kommunes Hjemmepleje Vest, Tune

Greve Kommune

Genopslag - Områdeleder til Greve Kommunes Hjemmepleje Vest, Tune

Kan du drifte en større hjemmeplejegruppe med sikker hånd og samtidig også implementere og sikre kvalitetsarbejdet i samarbejde med medarbejdere og lederkollegaer, så har vi den perfekte stilling til dig! Du skal have mod på spændende udfordringer, da vi hele tiden er i udvikling. Samtidig bliver du en del af et engageret lederteam, der ønsker at være ”Best in Class”

Hos os finder du en spændende arbejdsplads, der er på forkant og kontinuerligt arbejder med fokus på udvikling af opgaverne. Vi har styringsmæssigt øje for effekt på borgerniveau. Blandt andet arbejder vi målrettet med ”I sikre hænder” og ”Personcentret omsorg”. Vi tager afsæt i systematisk læring og prioriteret kvalitetsudvikling.

I jobbet kommer du også tæt på borgerne og de pårørende, og du skal sammen med medarbejdere og kolleger sikre en høj kvalitet, sammenhæng og kontinuitet.