Jobannonce: Digitaliseringskonsulent til Jobcenter Haderslev

Haderslev Kommune

Digitaliseringskonsulent til Jobcenter Haderslev

Vil du være med til at implementere IT-løsninger og udvikle digitale arbejdsgange, der sikrer optimal anvendelse af fagsystemer, så vi får en sikker og høj datakvalitet på beskæftigelsesområdet i Haderslev Kommune? Så søg jobbet som digitaliseringskonsulent.

Som digitaliseringskonsulent er du med til at implementere og sikre optimal brug af de fagsystemer og digitale løsninger, der anvendes på beskæftigelses- og ydelsesområdet. Du bidrager også til, at vi omsætter Haderslev Kommunes digitaliseringsstrategi på en sådan måde, at der skabes sammenhæng mellem strategi, udvikling og drift.

Dine primære arbejdsopgaver består i daglig support af super- og slutbrugere, undervisning af medarbejdere i brugen af systemerne samt løbende dialog med systemleverandørerne omkring udvikling og fejlrettelser.