Jobannonce: Salgskonsulent til Fyn og Jylland

DBS Lys A/S

Salgskonsulent til Fyn og Jylland

DBS lys søger en ny salgskonsulent indenfor belysning til Fyn, Syd- og Sønderjylland.

Stillingen kræver, at du med gejst og motivation har lyst til at sætte dit eget præg på din succes. Du vil i høj grad være afhængig af din vilje og sans for at ville være den bedste. Når du ikke er på landevejen, vil din hverdag foregå fra din hjemmearbejdsplads. Du vil i tæt samarbejde med vores projektafdeling indgå i et team af engagerede kolleger, som er præget af høj faglighed og engagement.

Du tilbydes at blive en del af et velfungerende salgsteam, som løfter i flok og i samspil med hinanden på kryds og tværs i virksomheden. Omgangstonen er positiv og uformel, og organisationen er flad med korte beslutningsveje.