Jobannonce: Er du vores kommende leder på Hotel Nor (Badehotellet i Slettestrand)?

Hotel Nor ApS

Er du vores kommende leder på Hotel Nor (Badehotellet i Slettestrand)?

Fjerritslev

Hotel Nor søger en visionær og branchekendt hotelleder, der i samarbejde med ledelsesteamet vil gå forrest med at drive og udvikle det dejlige hotel. Vi ser gerne stillingen besat senest den 15. maj 2021.

Hotel Nor er med sin helt unikke beliggenhed ved Slettestrand en perle uden sidestykke. Vi har gennem de seneste to år renoveret hotellet totalt – udført med dyb respekt for ånden i den oprindelige 100 årige gamle rigmandsvilla og med respekt for den omgivende natur.

Vi vil være blandt de absolut bedste inden for hoteldrift, og derfor kommer du til at spille en central rolle i at bidrage til dette mål. Vores gæster skal opleve en helt særlig og autentisk oplevelse, der gør Hotel Nor til det oplagte valg. Ud over at levere en høj kvalitet til vores gæster (hotel- samt konferencegæster) vil du få et udfordrende, selvstændigt og meget alsidigt job.