Jobannonce: Intranet-webmaster med stærke kommunikationsevner

Esbjerg Kommune

Intranet-webmaster med stærke kommunikationsevner

Brænder du for online formidling og for at få teknik og indhold til at gå hånd i hånd for at skabe den allerbedste oplevelse for brugerne? Har du erfaringer med at udvikle intranetløsninger og efterfølgende drible videre med den daglige drift i tæt samarbejde med hele organisationen? Så vil vi rigtig gerne møde dig og fortælle om en spændende jobmulighed i Esbjerg Kommune.

I vores centrale kommunikationsafdeling søger vi lige nu en kollega, der kan overtage ansvaret for vores intranet og bidrage aktivt til det spændende arbejde med vores mange hjemmesider og de andre digitale platforme. Som webmaster får du ansvaret for strategisk udvikling, drift og indhold på intranettet, og du får en rolle som kommunikationskonsulent med fokus på brugen af vores systemer.