Jobannonce: Digital Marketing Konsulent med erfaring

Vestjysk Marketing ApS

Digital Marketing Konsulent med erfaring

Ringkøbing

Har du en bred forretningsforståelse, og er du blandt de bedste til at rådgive inden for en række digitale marketingdiscipliner? Så har vi måske et spændende job klar til dig.

Du får ansvaret for at vækste dine egne kunder gennem en tæt dialog og hands-on arbejde på et højt fagligt niveau. Derfor skal du kunne sætte dig ind i kundens forretning, og have den digitale værktøjskasse, der skal til, for selv at kunne eksekvere en stor del af arbejdet.

Vores kunder stiller store krav, og vi forventer derfor, at du via Google Analytics og dialog kan analysere dig frem til udfordringerne, og ud fra dette komme med kvalificerede forslag til effektfulde løsninger. Det betyder, at du som generalist allerede har kendskab til f.eks. indrykningsplaner, content-produktion, Google Ads, SoMe-annoncering, SEO, e-mail-marketing og diverse handelsplatforme.