Jobannonce: Pædagog, 37 timer

Rynkeby Børnehave

Pædagog, 37 timer

Vi søger i Rynkeby Private Børnehus en fagligt stærk pædagog med primær tilknytning til vores børnehave, samt til at indgå i husets tværfaglige samarbejde mellem vuggestue og børnehave i ydertimer og ved andre behov. Vi forventer at opstart vil være 1. maj 2021, eller tidligere efter aftale.

Vi er en lille privat institution beliggende i landsbyen Rynkeby, mellem Kerteminde og Langeskov, med plads til i alt 60 børn. Vi har en vuggestueafdeling med plads til 16 børn og en børnehaveafdeling med plads til 44 børn.

Husets størrelse gør, at både børn, ansatte og forældre kender hinanden på tværs af afdelingerne. Vi er et aktivt hus, hvor udeliv, leg, musik og kreativitet er i højsædet. Vi arbejder med forskellige temaer i hverdagen, hvor vi både bruger uderummet på vores dejlige legeplads, samt cykler ud i vores naturskønne nærområde, for at skabe de mest optimale forhold for givende lærings- og legemiljøer.