Jobannonce: CIRKULÆR DAGLIG LEDER

DANSK BIOFIBER OG GØDNING A/S

CIRKULÆR DAGLIG LEDER

Nibe

Vi søger en daglig leder til at stå i spidsen for den næste fase af DBG’s liv. Produktionsudstyret er installeret, og produktionen skal nu trappes op, og produkterne afsættes i tæt samarbejde med de tre ejere.

Dit ansvarsområde bliver den daglige drift og udvikling af hele virksomheden med udgangspunkt i den målsatte strategi, som ejerne har udarbejdet.

Du kommer således til at være ansvarlig for hele værdikæden: produktudvikling, indkøb af råvarer, produktion, salg, økonomi, HR og kommunikation, - alt sammen i henhold til veldefinerede opgaver og forventninger. Du vil ligeså skulle arbejde tæt sammen med bestyrelsen, herunder repræsentanter for de tre ejere.