Jobannonce: Relationsskabende leder til Hjælpemiddelhuset Kronjylland

Randers Kommune

Relationsskabende leder til Hjælpemiddelhuset Kronjylland

Som leder af Hjælpemiddelhuset står du i spidsen for en veldrevet og nytænkende arbejdsplads, der er kendt for sit gode arbejdsmiljø samt kompetente og fagligt dygtige medarbejdere. Vi har hver dag et stort fokus på at sikre borgerne de bedst egnede hjælpemidler, med den bedste service og på det rette tidspunkt.

Hjælpemiddelhuset udleverer, henter, bringer, rengør og reparerer udlånshjælpemidler, som er bevilget af terapeuter og visitationen. Vi ser os selv som et videnscenter, hvor vi opdaterer viden og sikrer information ud i organisationen og til øvrige samarbejdspartnere, alt fra nyheder, status til økonomi m.m. indenfor hjælpemidler og forbrugsgoder.

Som leder af Hjælpemiddelhuset vil du indgå i omsorgsområdets ledelsesgruppe, som foruden Hjælpemiddelhuset, består af Madservice Kronjylland, Visitationsenheden samt kommunens 3 store ældreområder.