Jobannonce: Produktionsleder

PeopleLink søger for Montana Furniture A/S
Gem
PeopleLink

Produktionsleder

Haarby

Leder for ca. 30 medarbejdere i flere montageceller

Du udvikler dine medarbejdere, skaber resultater og trivsel i en foranderlig hverdag

Kan du lede, coache og motivere et team af ca. 30 dygtige, engagerede og erfarne montører? Forstår du at klæde dine medarbejdere på til at løfte effektiviteten i en moderne montageafdeling? Motiveres du af at drive indsatser, som forbedrer miljø, arbejdsmiljø, kvalitet og leveringstid i afdelingen? Så er du måske den nye produktionsleder vi søger.

Som led i et planlagt generationsskifte får du den samlede ledelse af cellerne, herunder ansættelser, opsigelser og ansvar for budgettet. Din absolutte hovedopgave er at motivere og engagere medarbejderne samt kontinuerligt at udvikle kompetenceniveauet, så den enkelte og afdelingen som helhed er gearet til at implementere nye Montana LEAN-værktøjer og automatiseringer af arbejdsprocesser.