Jobannonce: Sekretær til praksis

Sekretær til praksis

Familielægen Højbjerg søger pr. 1. april 2021 eller snarest derefter en sekretær til 25 timer/uge i første omgang til udgangen af 2021, men med mulighed for forlængelse og med flere timer på sigt.

Huset består af en kvindelig nystartet sololæge, der overtager huset fra aktuelle ejer og af en sygeplejerske, der har været i huset igennem en lang årrække. Huset har fælles kaffepause, frokost og undervisning med et andet lægehus bestående af to læger, to sekretærer og én sygeplejerske.

Din primære funktion vil være arbejdet som sekretær, men der vil også være kliniske opgaver såsom blod- og urinprøver, EKG mm. Det er ikke et krav, at du på forhånd kan løse laboratorieopgaverne, men derimod at du har lyst til og mod på at lære det.