Jobannonce: Controller/Dataanalytiker til Økonomiafdelingen

Delegate A/S

Controller/Dataanalytiker til Økonomiafdelingen

Virum

Vi søger en analytisk og skarp Controller, der sætter en ære i at tallene stemmer og deadlines overholdes, til vores økonomiafdeling i Virum.

Du kommer til at indgå i et team, der, udover dig, består af vores CFO, yderligere en controller og en studerende – vi løser de opgaver, der er, og hjælper hinanden på tværs. Sammen er vi ved at opbygge vores fremtidige økonomifunktion.

Vi kan tilbyde dig samarbejde og sparring med et team, der har lige så høje standarder for data og administration som dig. Og som lægger mærke til, når du ikke er der, både fordi du er dygtig, og fordi de kan lide dig.

Vi er hele tiden i tæt dialog med vores kollegaer på tværs af organisationen, og vi har ansvaret for den daglige bogføring, rapportering, opfølgning, og optimering. Du vil få en hverdag med en bred vifte af opgaver, der spænder over økonomi- og controlleropgaver og diverse ad hoc-projekter.