Jobannonce: Jurastuderende søges til spændende opgaver inden for spillelovgivningen

Spillemyndigheden

Jurastuderende søges til spændende opgaver inden for spillelovgivningen

Odense

Søger du et studiejob, hvor du kan opnå relevant juridisk erfaring i en statslig styrelse?

Spillemyndigheden er en dynamisk styrelse med højt til loftet, hvor du vil få en bred opgaveportefølje inden for det juridiske område.

Dine arbejdsopgaver vil bestå af at besvare borgerhenvendelser, foretage overvågning af det ulovlige spilmarked, behandle aktindsigtsanmodninger og foretage løbende ad hoc-opgaver herunder understøtte kolleger i forskellige opgaver og projekter.

Arbejdet sker generelt i tæt samarbejde med kolleger i kontoret og på tværs af de øvrige kontorer i Spillemyndigheden. Vi tilgår arbejdsopgaverne med en konstruktiv indstilling, og sætter en ære i at lykkes med vores opgaver på en fleksibel og uhøjtidelig måde.

Spillemyndigheden