Jobannonce: Pædagog eller SSA søges til § 107 bolig i Maribo

Lolland Kommune

Pædagog eller SSA søges til § 107 bolig i Maribo

Maribo

Har du en pædagogisk eller sundhedsfaglig grunduddannelse? Kunne du godt tænke dig at blive en del af en arbejdsplads, der er lærende og omsorgsfuld, og hvor du som medarbejder har en stor grad af frihed til selv at give dit arbejde indhold? Så læs mere her.

§ 107 Horisonten er beliggende i Maribo, og er en døgnbolig, der rummer et midlertidigt botilbud jf. SL § 107 til voksne borgere, der har psykiske og /eller sociale vanskeligheder, der bevirker, at de i en periode har brug for intensiv støtte hele døgnet.

Arbejdsopgaverne på Horisonten er meget varierede, og du får mulighed for at bruge alle dine talenter i et selvstyrende team. Teamet har mange store kvaliteter omhandlende samarbejde, faglighed, udvikling og trivsel, og teamet er meget kompetent til at få sat kvaliteterne i spil til fælles bedste. Dertil kommer en god portion af glæde, humor og autenticitet.