Jobannonce: 2 tale-hørekonsulenter til Pædagogisk Enhed i Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune

2 tale-hørekonsulenter til Pædagogisk Enhed i Esbjerg Kommune

Er du vild med at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge i forhold til læring og trivsel? Har du stærke kompetencer, som kan hjælpe pædagoger, lærere og andre fagligheder med deres arbejde med sproglig udvikling og tale-høre-mæssige indsatser? Og kan du skabe tale-undervisningsforløb til børn, som er inspirerende for børnene og sprogligt udviklende? Så er det lige dig, vi står og mangler.

I Pædagogisk Enhed skaber vi udvikling, trivsel og læring for børn og unge i Esbjerg Kommune. Lige nu søger vi 2 tale-høre konsulenter.

Jobbet giver mulighed for at stifte bekendtskab med et bredt spekter af audiologopædiske opgaver. Tale-høre-konsulentens arbejdsområde omfatter opgaver i blandt andet skoler og daginstitutioner. Eksempelvis råd og vejledning, supervision samt udredninger. Der lægges vægt på en høj grad af samskabelse i processen omkring at skabe udvikling, læring og trivsel for børn og unge.