Jobannonce: Tilbudsleder, Bøge Allé 15, Udviklingscenter Vest

Esbjerg Kommune

Tilbudsleder, Bøge Allé 15, Udviklingscenter Vest

Udviklingscenter Vest (UCV) er et tilbud inden for handicapområdet med sunde værdier og høj faglighed. Vi er en del af Social barn-ung-voksen under Esbjerg Kommune, hvilket betyder, at du kan blive en del af et helt utroligt fagligt fællesskab, som rækker langt ud over centret.

Det er ikke uden grund, at vi søger en fagligt stærk tilbudsleder med forventningen om et klart afsæt i pædagogikken og det ledelsesfaglige. For at lykkes som leder hos os og inden for området generelt er det vigtigt, at du på den ene side forstår eller søger at forstå de udfordringer, vilkår og problemer, som opleves af medarbejderne i det daglige arbejde og på den anden side har kerneopgave og borgerperspektiv i centrum.