Jobannonce: Projektleder til bygherreafdeling

Danmarks Tekniske Universitet

Projektleder til bygherreafdeling

BRÆNDER DU FOR ROLLEN SOM AKTIV BYGHERRE - OG TÆNKER DU AT ”ÅRETS BYGHERRE 2020” LYDER GODT?

Har du solid erfaring med projektledelse af større, komplekse byggeprojekter fra start til slut og måske også erfaring med projekteringsledelse – og kunne du tænke dig at sidde på bygherresiden af bordet? Så har vi brug for dig som projektleder på DTU i vores bygherreafdeling i Campus Service – CAS Bygherre.

Du skal som projektleder kunne leve op til vores høje ambitioner og have solide kompetencer inden for alle vores fokusområder – og samtidig synes at arbejdet med at udvikle de fysiske rammer omkring forskningen og undervisningen i et elite-universitetsmiljø lyder helt perfekt.