Jobannonce: Klinikleder til børne- og ungeklinik i Center for Tandpleje

Odense Kommune

Klinikleder til børne- og ungeklinik i Center for Tandpleje

Til Center for Tandpleje i Odense Kommune søger vi en engageret tandlæge, der som klinikleder vil varetage kliniske opgaver samt stå i spidsen for den daglige drift af Sct. Hans børne- og ungeklinik.

Som klinikleder er du ansat i Center for Tandpleje og vil, ligesom Tandplejens øvrige klinikledere, indgå i Center for Tandplejes ledergruppe.

I det daglige er du tilknyttet Sct. Hans Tandklinik, der ligger ved Sct. Hans Skole, og er en veletableret klinik med et børnegrundlag på cirka 5.500 børn og unge. Sammen med klinikkens 1. klinikassistent tilrettelægges den daglige drift, og du indgår selv i det kliniske tandlægearbejde – ved stolen og ved delegering af opgaver.

Vi lægger vægt på, at du er fagligt velfunderet og ønsker at udvikle dig imod daglig drifts- og personaleledelse.

Odense Kommune