Jobannonce: IT-infrastrukturkonsulent

IT Relation A/S

IT-infrastrukturkonsulent

IT Relation søger endnu flere medarbejdere, denne gang til vores kompetente konsulentteams i hele landet.

Til at styrke vores konsulentteam, søger vi IT-infrastrukturkonsulenter til at løse opgaver af varierende størrelse i hele kundens livscyklus. Der er tale om konsulentopgaver med IT-infrastruktur såsom migrering, fejlretning, implementering af nye løsninger og løbende tilpasning. Du arbejder med spændende opgaver og projekter, hvor du har en høj grad af frihed og selv er med til at planlægge opgaverne sammen med kunden.

Du er en smilende IT-problemknuser, som har lysten til at sikre en høj kundetilfredshed og har ambitionerne om altid at finde den optimale løsning. Du er skarp på det tekniske og er vant til at rådgive eksterne IT-folk. Du motiveres i høj grad af at arbejde selvstændigt og med frihed under ansvar, samtidig med at du har evnen til konstant at holde dig opdateret inden for faget.

IT Relation A/S