Jobannonce: Driftsleder til vores Centrallager i Kolding

Lemvigh-Müller A/S

Driftsleder til vores Centrallager i Kolding

Vi søger en erfaren driftsleder, der kan lede og udvikle vores lagerekspedienter. Du kan se frem til at spille en central rolle i en førende virksomhed, samt få en unik mulighed for at bruge din ledererfaring i en organisation i forandring og med stort potentiale. Du får indflydelse på din egen hverdag og solide udviklingsmuligheder som en del af en større virksomhed.

Som driftsleder har du ansvaret for den daglige operationelle drift af lageret og ledelsesansvar for dine egne teams bestående af både lagerekspedienter og vikarer på Centrallageret i Kolding.

En vigtig del af din rolle er – i tæt samspil med dine driftslederkollegaer - at sikre et godt arbejdsmiljø med fokus på vores kollegaers udvikling og trivsel, samt at optimere lagerets processer så driften forløber uden forhindringer for vores kollegaer.