Jobannonce: Har du, som sygeplejerske, mod på at tage ansvar og stå i spidsen for de tværfaglige patient forløb. Så er det dig vi søger til Hundested Plejecenter

Halsnæs Kommune

Har du, som sygeplejerske, mod på at tage ansvar og stå i spidsen for de tværfaglige patient forløb. Så er det dig vi søger til Hundested Plejecenter

Tre specialer i ét hus. Velkommen til Hundested Plejecenter, hvor vi i 2021 har sat faglig og organisatorisk udvikling på dagsordenen. Vi ønsker et styrket fælles fokus på kerneopgaven på tværs af vores tre specialer; midlertidige døgnpladser, demensafsnit og to afsnit med somatiske plejeboliger. Som et led i dette arbejde, søger hver afdeling i huset sygeplejersker.

Her på Hundested plejecenter vil du, ud over at stå i spidsen for det tværfaglige samarbejde, medvirke til udviklingen af det nære sundhedsvæsen. En udvikling som går stærkt i øjeblikket og hvor der er rig mulighed for at få indflydelse på faglighed og opgaveløsning. Du vil møde en personalegruppe, der med forskellig faglige baggrunde, sammen løfter kerneopgaven og sætter borgerne i centrum.