Jobannonce: Juridisk konsulent til at udvikle den fagpolitiske interessevaretagelse i advokatbranchen

Danske Advokater

Juridisk konsulent til at udvikle den fagpolitiske interessevaretagelse i advokatbranchen

København

Vi søger en ny kollega, som vil bidrage til at udvikle Danske Advokaters arbejde med at sikre indflydelse på lovgivningen og fornuftige rammevilkår for at drive advokatvirksomhed.

Dine opgaver vil navnlig bestå i at tilrettelægge, koordinere og løbende udvikle samarbejdet med Danske Advokaters fagudvalg. Du vil deltage i møder med myndigheder og organisationer samt få ansvaret for høringer vedrørende udkast til lovforslag og lignende. Herudover kommer du til at koordinere og gennemføre projektarbejde til gavn for branchen.

Du vil komme til at samarbejde med specialforeninger for advokater, som Danske Advokater har et tæt samarbejde med, og som vi leverer faglig og praktisk sparring til i forbindelse med deres bestyrelsesarbejde, deres faglige arrangementer mv. Du vil også komme til at arbejde med GDPR og juridiske aspekter af digitaliseringsprocesser.