Jobannonce: IT-Konsulent

Nic. Christiansen Gruppen

IT-Konsulent

Kolding

Har du en grundlæggende forståelse for IT-sikkerhed og infrastruktur? Ønsker du at udvikle dine kompetencer og være med til at skabe og drifte vores fremtidige IT-setup? Så er her en spændende mulighed for dig.

Du bliver en del af en IT-afdeling i udvikling. Vi har som virksomhed stort fokus på digitalisering og dermed også udvikling af vores IT -sikkerhed og infrastruktur. IT-afdelingen rummer både front end og back end, og du bliver en del af back end-supporten. Vi har et godt sammenhold, en åben dialog og har fokus på at udvikle os selv og IT setuppet sammen. Vi løser opgaverne i fællesskab på tværs af teamet og tager udgangspunkt i forretningens og brugernes behov.

I rollen som IT-konsulent vil du primært beskæftige dig med drift, projektarbejde og udvikling inden for infrastruktur og IT-sikkerhed. Du får en bred rolle og vil derfor have en stor berøringsflade i forhold til opgaver og samarbejdspartnere.