Jobannonce: Filialdirektør Middelfart

Fynske Bank A/S

Filialdirektør Middelfart

Vil du være en del af en bank, der dyrker de nære og langvarige kunderelationer gennem personlig rådgivning? Og hvor du får drifts-, kredit- og forretningsansvaret for afdelingen?

Du får ledelsesansvaret for 11 dygtige kollegaer med kompetencer indenfor privat- og erhvervsrådgivning, som du skal motivere og udvikle, så de yder deres bedste. Som filialdirektør er din primære opgave at skabe resultater i samarbejde med, og gennem ledelse af medarbejderne i afdelingen.

I jobbet som filialdirektør fordeler du din hverdag mellem ledelse, kunderådgivning og profilering af banken i Middelfart-området. Du vil få en aktiv rolle i tiltrækningen af nye kunder og udvidelsen af porteføljen af gode erhvervskunder, hvorfor du både vil få friheden til at initiere lokale tiltag og muligheden for at påvirke koncepter og produkter i banken.

Fynske Bank A/S