Jobannonce: Ingeniør til vaccineproduktion

AJ Vaccines A/S

Ingeniør til vaccineproduktion

København

Motiveres du af at arbejde med en yderst kompleks produktion, hvor du har ansvaret for at driften af vores produktionsudstyr, forebyggende vedligehold, optimeringer samt investering i samspil med fabrikkens teams, således at vi sikre os maksimalt udnyttelse af vores kapacitet? Så kan du være den Produktionsingeniør vi leder efter til vores Poliovaccinefabrik, hvor du vil få en vigtig rolle i kampen for at udrydde polio.

Som Produktionsingeniør kommer du til at spille en central rolle i produktionen. Du vil være ansvarlig for udstyr og systemer i API Viral Vaccines produktions facilitet. Sammen med dit team og teknikere i produktionen vil du arbejde målrettet på, at vores udstyr har en standard, så vi kan opretholde den planlagte oppe-tid i produktionen, og du vil have den tekniske ledelse samt stå for vedligehold og udstyrsforbedringer.