Jobannonce: Selvstændig ejendomsadministrator

ØERNES EJENDOMSSELSKAB A/S

Selvstændig ejendomsadministrator

Herlufmagle

Vi leder efter en selvstændig ejendomsadministrator, gerne med et par års erhvervserfaring, som kunne tænke sig at arbejde på et mindre kontor med mulighed for at strukturere egen hverdag.

Du kommer til at arbejde med hele virksomhedens administration, samt dele af økonomiområdet, som indebærer alt fra den daglige kontakt med lejerne, huslejeopkrævninger, forbrugsregnskaber, betaling af fakturaer, udarbejdelse af lejekontrakter, til afrapportering. Dine opgaver vil være udfordrende og være præget af selvstændigt arbejde.

Du vil få en bred kontaktflade og løbende dialog med ejer, lejere, kreditinstitutter og øvrige interessenter i ejendomsbranchen.