Jobannonce: Motiverende og ambitiøs funktionsleder til Hjemmeplejen i Struer

Struer Kommune

Motiverende og ambitiøs funktionsleder til Hjemmeplejen i Struer

I Struer Kommune er vi i gang med at styrke hjemmeplejen med fokus på borgernes oplevelse af kvalitet og medarbejdernes trivsel. Vil du være med til at indfri vores ambitioner om en stærk hjemmepleje i Struer Kommune? Så har du muligheden nu! Vi udvider nemlig vores ledelse i hjemmeplejen fra én til to ledere, og vi søger dig, som sammen med din lederkollega vil gå forrest og bidrage til den ønskede udvikling og fremtidige mål.

Struer Kommunes Hjemmepleje er organisatorisk placeret i Center for Sundhed og Omsorg, og refererer ledelsesmæssigt til Centerchefen.

Du er sundhedsfaglig ansvarlig i din gruppe. Derfor har du en sundhedsfaglig baggrund, som sikrer, at du kan tale med omkring forebyggelse, tidlig opsporing, rehabilitering og tværfaglighed. Desuden har du kompetencer i forhold til IT-systemer og gerne kendskab til vores journalsystem KMD Nexus.