Jobannonce: Training Coordinator

Nic. Christiansen Gruppen

Training Coordinator

Kolding

Besidder du et skarpt overblik, og har du lyst til at blive del af en større koncern, hvor dine stærke administrative evner for alvor kan komme i spil? Så er du muligvis vores nye Training Coordinator, der skal sikre, at vores Training Academy yder den bedste forhandlertræning af højeste kvalitet.

Som Training Coordinator vil din primære arbejdsopgave bestå af at administrere og koordinere træningsaktiviteter hos vores Hyundai-forhandlere på tværs af landet. Du kommer dermed til at spille en vigtig rolle i hele træningsprocessen, hvorigennem du bliver ansvarlig for at sikre en systematiseret og struktureret medarbejder-/kursistregistrering i vores LMS-system, at tilrette og udskrive uddannelsesmateriale samt at sikre korrekte rejse- og hotelbookinger i forbindelse med træningsophold. Dertil vil du ligeledes blive ansvarlig for udarbejdelsen af tekster og designs til både pressemateriale samt relevante SoMe-aktiviteter.