Jobannonce: Jurist til køb og salg af fast ejendom og in-house rådgivning

Høje-Taastrup Kommune

Jurist til køb og salg af fast ejendom og in-house rådgivning

Brænder du for at forhandle kontrakter og yde in-house rådgivning som generalist?

Så er jobbet som jurist i Team Jura i Høje-Taastrup Kommunes Byrådscenter lige dig. Du får et attraktivt job med faglige udfordringer og egne ansvarsområder indenfor:

  • Køb og salg af fast ejendom
  • Juridisk rådgivning af organisationen indenfor mange forskellige retsområder.

Hos os får du en nøglerolle ift. at sikre det juridiske i kommunens ejendomshandler. Du får et stort ansvarsområde med opgaver der spænder bredt og kræver høj grad af selvstændighed.

Team Jura er kommunens interne advokatkontor, som yder professionel sparring og rådgivning indenfor alle grene af juraen til hele organisationen. Det giver dig en afvekslende hverdag med mange forskellige faglige udfordringer.