Jobannonce: Lærer

Kong Frederik d. VII’s Stiftelse – Danners Børn

Lærer

Jægerspris

Slotsskolen har fået vokseværk og søger derfor et nyt lærer/pædagogteam. Vi er en dagbehandlingsskole som er placeret midt i de historiske og trygge rammer på Jægerspris slot. Pædagogikken er dog ny og du vil få gode muligheder for at præge undervisningen i den fælles retning. Her er både plads og ressourcer til at lave spændende undervisningsforløb kombineret med ture ud af slottet.

Slotsskolen søger en nærværende lærer med en bred faglighed, der kan favne vores indskolingsklasse. Klassen rummer p.t. 4 interne og eksterne elever og har plads til i alt 6 elever. Alle timer er to voksen timer. Du vil så vidt muligt have alle dine timer i egen klasse.

Skolens målgruppe er børn og unge i 0. til 10. kl. der har behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand.