Jobannonce: Landskabsarkitekt, landskabsforvalter, have- & parkingeniør, skov- & landskabsingeniør eller lignende - se her!

Esbjerg Kommune

Landskabsarkitekt, landskabsforvalter, have- & parkingeniør, skov- & landskabsingeniør eller lignende - se her!

En unik mulighed for at blive en del af det grønne hold i Esbjerg Kommune.

Vej & Park, der organisatorisk er en ud af tre enheder i Drift & Anlæg i Teknik & Miljø, søger en ny medarbejder. Det er en sjældent udbudt stilling i Parkteamet, hvor du får mulighed for at arbejde med dine ambitioner på det grønne område. Esbjerg Kommune har med sin fantastiske beliggenhed og størrelse, de bedste rammer for grønne og rekreative muligheder i parker, skove, på strande og i øvrige naturområder.

Parkteamet arbejder med udvikling og vedligehold af de grønne områder, og vi har rigtig travlt. Store anlægsprojekter i millionklassen står til opstart, og samtidig står vi overfor et generationsskifte over de nærmeste år. Vi har derfor brug for dig, dine grønne kompetencer og din erfaring med både de store og de lidt mindre grønne projekter.