Jobannonce: IT-medarbejder med sans for god kommunikation

Nordfyns Kommune

IT-medarbejder med sans for god kommunikation

Bogense

Har du en solid it-faglighed, et stort servicegen og sans for god kommunikation – både mundtligt og skriftligt? Har du lyst til at bidrage til implementeringen af Nordfyns Kommunes kommende it-strategi? Motiveres du af både den daglige servicering af de kommunale kolleger og videreudvikling af det daglige arbejde i It-afdelingen Help Desk? Så er du måske vores kommende it-kollega.

I Nordfyns Kommune arbejder vi målrettet på at styrke vores it-fundament ved hjælp af en ny it-strategi. It-strategiens fokus er at sikre fremtidens it-infrastruktur, stabil drift, en bæredygtig it-organisation og bruger- og datasikkerhed. Det kommer du som kommende it-medarbejder til at bidrage til via opgaver i Help Desk, og gennem opsætning, drift og support af kommunens it-udstyr og programportefølje.