Jobannonce: Sygeplejerske til Vista Hus

Odense Kommune

Sygeplejerske til Vista Hus

Vista Hus søger en sygeplejerske pr. 1. marts 2021 eller snarest herefter til deltids- eller fuldtidsstilling.

Vista Hus er et rehabiliterings- og behandlingstilbud til borgere med dobbeltdiagnose, det vil sige mennesker med svære sindslidelser, et omfattende stof og/eller alkoholmisbrug, store sociale udfordringer samt behandlingsdomme.

Bostedet er et tilbud om et kortere eller længerevarende forløb til borgere, som tilhører målgruppen, der af forskellige årsager ikke magter at bo i egen bolig, og som har brug for en særlig ramme der på sigt kan skabe kompetencer til at bo i eget hjem.

Dagligdagen vil byde på en integreret indsats omkring støtte til behandling af sindslidelse og misbrug samt hjælp til at opnå større ressourcer til at klare de psykosociale udfordringer den enkelte borger måtte have.

Odense Kommune