Jobannonce: Lærer søges til fast stilling på Vejrup Skole Fortuna

Esbjerg Kommune

Lærer søges til fast stilling på Vejrup Skole Fortuna

Bramming

Fortunaskolen, Vejrup Skole Fortuna i Esbjerg Kommune søger pr. 1. februar 2021 (eller snarest herefter), en lærer til en fast stilling med linjefag i dansk.

Vejrup Skole Fortuna har ca. 120 elever fordelt på ét spor fra 0.-6. klasse. Skolen tilbyder fantastiske rammer for undervisning med mindre klasser (17 elever i gennemsnit), god plads og fine faciliteter - både ude og inde. Skolen er særdeles velholdt, ryddelig og ren med et dynamisk team af engagerede lærere.

Vejrup Skole Fortuna har, ud over det åbenlyse fokus på læring og trivsel, et særligt læringsmæssigt fokus på klasseledelse, synlig læring og bevægelse i undervisningen, ligesom vi vægter vores PLF-samarbejde højt. Skolen har på det seneste toppet i flere undersøgelser – bl.a. på psykisk arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel, forældretilfredshed samt social og faglig trivsel blandt eleverne.