Jobannonce: Afdelingsleder til specialcenter Lundebo

Sorø Kommune

Afdelingsleder til specialcenter Lundebo

Dianalund

Vi ønsker at skabe en tryg ramme for borgere med senhjerneskade – det stiller krav til faglighed, kvalitet og viden.

Din primære opgave er personaleledelse af to afdelinger med 30 borgere og 50 dygtige medarbejdere, og samarbejdet med den øvrige ledergruppe samt centerchefen.

Vi arbejder tværfagligt omkring sundhedsplejen med beboernes individuelle ønsker og behov for øje. Medarbejdergruppen består af pædagoger, terapeuter, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, servicemedarbejdere, sygeplejersker og administrativt personale. Alle stillinger er besat.

Du vil forestå løbende forventnings- og opfølgningssamtaler med medarbejderne, du medvirker til udarbejdelse af handleplaner og konkretiserer fælles strategier og målsætninger.