Jobannonce: Afdelingschef til Glad Esbjerg

Glad Fonden

Afdelingschef til Glad Esbjerg

I Glad Fonden tror vi på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre vores samfund både rigere, gladere og mere inspirerende. Vi har sikret ytringsfrihed til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, sat uddannelse på dagsordenen for en gruppe, som i mange år blev betragtet som u-underviselige, og vi har bidraget med nye, meningsfulde arbejdspladser i vores egne virksomheder og i de virksomheder og koncerner, vi samarbejder med.

Som afdelingschef skal du være klar på lidt af hvert. Nogle gange er du pedel, andre gange pædagogisk sparringspartner, men du er altid en nærværende og engageret personaleleder, og Glad Fondens opsøgende og samarbejdende repræsentant i lokalområdet, så vi kan udbygge vores position som en af de foretrukne leverandører af STU og beskyttet beskæftigelse.