Jobannonce: Styrk dit talent hos Mazanti-Andersen

Mazanti-Andersen

Styrk dit talent hos Mazanti-Andersen

København og Odense

Mazanti-Andersen søger stud.jur./stud.HA(jur.)/stud.merc.(jur.) i både København og Odense til at bistå nogle af landets dygtigste advokater.

Som student hos Mazanti-Andersen bliver du direkte involveret i den praktiske løsning af vores klienters udfordringer. Du indgår i et studenterteam på seks i København og fire i Odense, hvor alle arbejder på tværs af faggrupper. Vi har den holdning, at det er bedre som studerende at komme rundt i alle faggrupper end at specialisere sig for tidligt.

På den måde bliver du ikke en lille brik i et stort maskineri, men lærer i stedet at tænke i løsninger, få forretningsforståelse og interagere med klienter. Du vil derfor ikke blive tilknyttet én bestemt faggruppe, men opnår bredde og dybde i din uddannelse ved at arbejde med flere af vores erhvervsretlige fagområder.