Jobannonce: Driftsinspektør

Gem
Energi Fyn

Driftsinspektør

Odense

Vores Elnet søger en stærkstrømsingeniør eller El-installatør, som brænder for el-tekniske driftsopgaver og med sin viden og kompetencer kan være med til at fastholde den store forsyningssikkerhed på Fyn og sikre, at vores vigtigste elforsyningsanlæg fjernstyres og driftes professionelt og korrekt.

Som driftsinspektør tager du ansvar for at løse opgaver inden for stationskontrol, relækommunikation og fjernstyring på 60/10 kV-stationer, og du bliver en central person i forhold til at lægge el-tekniske data ind, optimere samt udnytte anvendelse af SCADA-systemet (PSI).

Der vil løbende være ledelse af mindre projekter i planlægnings - og etableringsfasen af nye el-anlæg, men overordnet set har du fokus på drift og vedligeholdelsesopgaver på 60 kV-nettet og 60/10 kV-stationer. Som en del af driftsvagten overvåger og styrer du elnettet samt koordinerer udbedring af fejl.

Energi Fyn