Jobannonce: Erfaren advokatsekretær

Advokatfirmaet Magdalena Hoch

Erfaren advokatsekretær

Ringe

Søger du en arbejdsplads med en uhøjtidelig omgangstone, hvor du selv kan medvirke til at skabe et afslappet og motiverende arbejdsmiljø, men hvor der sættes en ære i at levere juridisk rådgivning af højeste kvalitet – så er du måske den medarbejder der søges.

Arbejdsområderne er fast ejendom, tinglysning, testamenter, dødsboer, retssager og klientkontohåndtering, samt almindeligt sekretærarbejde. Det forventes at du har den teoretiske og praktiske erfaring inden for flere af disse arbejdsområder, dog forventes det ikke at der er kendskab til dem alle sammen.

Vi har en uformel omgangstone, og der er ikke langt fra ord til handling. Løn og arbejdsvilkår aftales individuelt, idet disse vil afstemmes med dine kvalifikationer.