Jobannonce: Sektionsleder til Socialfaglig Enhed

Hillerød Kommune

Sektionsleder til Socialfaglig Enhed

Brænder du for ledelse, og har du lyst til at stå i spidsen for et område med høj faglighed og mange spændende udviklingsprojekter? Så er stillingen som leder for myndigheden på det specialiserede socialområde for voksne måske noget for dig.

Vi søger en skarp og udviklingsorienteret sektionsleder til Socialfaglig Enhed, Borger- og Socialservice i Hillerød Kommune, da den nuværende leder er blevet ansat som borger- og socialchef. Du skal have stærke faglige og tværfaglige kompetencer og evne og lyst til at indgå som en central medspiller i den fortsatte udvikling af det specialiserede socialområde i Hillerød Kommune.

Du vil have ansvaret for den daglige drift og ledelse, og denne del skal optage dig. Du skal kunne prioritere i de mange opgaver, være åben for tæt dialog med sagsbehandlerne samt dagligt kunne træffe fagligt baserede beslutninger i samarbejde med borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.