Jobannonce: Logistikudvikler, der kan optimere og drive den digitale udvikling indenfor vores interne logistik

Gem
Lindab A/S

Logistikudvikler, der kan optimere og drive den digitale udvikling indenfor vores interne logistik

Rødding

Som Logistikudvikler i Lindab Profil vil du, med reference til Indkøbschefen, gå forrest på rejsen, når fremtidens digitale løsninger skal implementeres og udnyttes optimalt i den interne logistik. Dette vil ske i fælleskab med engagerede kollegaer fra Salg og Supply.

Jobbet spænder bredt fra udviklings- og optimeringsopgaver til sikring af understøttende processer og valide stamdata samt support af driften efter implementering. Dvs. at du både skal gribe det systemtekniske udviklings- og implementeringsarbejde såvel som sikre involvering af relevante interessenter og de daglige brugere i projektarbejdet. Efter implementeringen vil du stå i spidsen for at sikre kontinuerlig optimering af den interne logistik med afsæt i den ”digitale værktøjskasse”.