Jobannonce: Erfaren IT-supporter søges til moderne og innovativt advokatfirma

Advokatpartnerselskabet Kirk Larsen & Ascanius

Erfaren IT-supporter søges til moderne og innovativt advokatfirma

Esbjerg

Advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius er en moderne specialist- og nichevirksomhed. Virksomheden er i vækst og har travlt på IT-fronten. Derfor søger vi en erfaren IT-supporter til vores kontor i Esbjerg.

Det er vigtigt, at alle brugere er i stand til at håndtere de fleksible muligheder, der er til rådighed, både når der arbejdes på arbejdspladsen, under transport, fra hjemmearbejdspladser eller hos kunderne. Som IT-supporter er dit primære ansvar at supportere kolleger i alt, der hedder IT, herunder at udbrede kendskabet til de tekniske værktøjer, vi har i virksomheden samt undersøge nye teknologier, som virksomheden kan drage fordel af.

Du vil arbejde tæt sammen med den IT-ansvarlige. Det bliver også din opgave at udføre almindeligt vedligehold, såsom opdateringer af enheder og backups.