Jobannonce: Hjemmeplejen søger dygtige social- og sundhedshjælpere til dagvagt

Solrød Kommune

Hjemmeplejen søger dygtige social- og sundhedshjælpere til dagvagt

Har du lyst til at gøre en forskel for vores ældre borgere, og er du uddannet social- og sundhedshjælper, så er du måske en af vores nye medarbejdere i Solrød Kommune til de udekørende teams, der dækker hele Solrød Kommune.

I Solrød Kommune er vi i rivende udvikling, og Den kommunale Hjemmepleje er ingen undtagelse. Som i resten af landet får vi flere, især ældre og komplekse borgere, der har brug for vores sygepleje- og sundhedsfaglige pleje, samt omsorg og støtte for at klare hverdagen.

Som ny medarbejder indgår du i vores introduktionsprogram, hvor du bliver tilknyttet en mentor. Du får grundig introduktion til CURA, og til hjemmeplejen.